Páll Jakob Briem

Páll Jakob Briem (19. oktober 1856 - 17. december 1904), islandsk amtmand, Eirikur Briems bror, student 1878, cand. jur. 1884. Inden Briem var færdig med embedseksamen, begyndte han at studere den islandske fristats love og udgav 1885 en afhandling om grågås i det islandske litterære selskabs tidsskrift. Briem var altingsmand 1887-91. Til ham knytter sig det såkaldte "mæglingsforslag" af 1889 i forfatningssagen. Dette forslag, der var udarbejdet med Canadas regeringsform som forbillede, fik Briem ikke gennemført, og han trak sig nu tilbage fra politikken. 1890 blev han sysselmand i Rangårvallasyssel og 1894 amtmand over Nord- og Østamtet. Som amtmand gjorde Briem sig fortjent ved sin energiske optræden mod fåreskabet. Han interesserede sig også meget for landbrugets praktiske udvikling og for folkeoplysningen. Sine studier fik han nu lejlighed til at genoptage, og han udgav 5 årgange af et jur. økonomisk t idsskrift ("Logfrædingur", 1897-1901), der for største delen var skrevet af ham selv. Her behandlede han indgående flere spørgsmål i den islandske lovgivning. I sine sidste år gav Briem sig igen af med politik. Vinteren 1899-1900 tilbragte han mest for sine studiers skyld i København og Berlin. På opfordring af 4 altingsmænd forhandlede han da med ministeriet angående forfatningssagen, men ministeriet ville ikke godkende hans mæglingsforslag. Han lod imidlertid sit forslag indbringe på Altinget 1901, hvor det på grund af tilfældige omstændigheder blev vedtaget, da partierne var lige stærke. Herved reddede Briem det islandske højreparti fra splittelse, men vakte en så stærk misstemning imod sig selv, at det ikke lykkedes ham at blive altingsmand førend ved suppleringsvalgene efteråret 1904. Fra 1. oktober samme år blev amtmandsembederne inddragne, og Briem kom da på ventepenge og blev jur. meddirektør ved den nyoprettede "Islands Bank". Han flyttede da til Reykjavik, hvor en rig virksomhed ventede ham, der dog blev afbrudt ved hans pludselige død.